Søg
1. august 2010 ..:: Automatiseringsprisen » Vinder 2001 ::.. Registrering/Nyt medlemskab  Log ind
 DIRA Nyt nr. 2, 2010

 Mission

DIRA's overordnede mål er at bidrage til at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og hertil relateret automatisering. DIRA er i dag et samlende forum for indsamling af viden og erfaringer med robotter og relateret automatisering nationalt som internationalt.

 Automatiseringsprisen 2001

DIRA Award 2002

Fritz Hansen A/S er oplagt som årets prismodtager

Store produktionsforbedringer kendetegner møbelfabrikken efter en gennemgribende automatisering der både har skabt bedre arbejdsmiljø og en mere effektiv produktion

Af Ib Christensen

En af Danmarks veldrevne møbelfabrikker, 130-år gamle Fritz Hansen A/S i Nordsjælland er blevet endnu mere veldreven. Fabrikken ønskede ikke at outsource fremstillingen af sine berømte, danske møbelklassikere til Østeuropa og valgte at tro på at automatisering af produktionen var vejen frem.

Nu, to år senere, er Fritz Hansen en af landets mest moderne og rationelle industrier. Det er sket ved at investere i robotter og den nyeste teknologi i den elers meget håndværksprægede fremstilling.

Virksomheden har samtidig forbedret sin internationale konkurrenceevne, sit image og sikret medarbejderne et bedre arbejdsmiljø med mindre EGA, træ-og lakstøv i luften m.m.i en ny fabrik i Vassingrød.

Det har været en bedrift at gennemføre en så omfattende automatisering så vellykket. Derfor hædrer Dansk Robot Forening i år den daglige leder og ansvarlige for projektet hos Fritz Hansen A/S, produktions- og logistikdirektør Niels Erik Andersen, med Automatiseringsprisen 2001, som for nylig blev uddelt på HI-2001 i Messecenter Herning.

Niels Erik Andersen, hans medarbejdere og bestyrelsen hos møbelfabrikken Fritz Hansen A/S var dem, der bedst har opfyldt kravene til den prestigefyldte pris, der har til formål at påskønne enkeltpersoner og projekter, der har bidraget væsentligt til at øge konkurrenceevnen internationalt ved at automatisere og gerne kombineret den med at forbedre arbejdsmiljøet.

Niels Erik Andersen fremhæves med prisen som eksempel på, hvordan enkeltpersoner og virksomheder kan udarbejde en projektstrategi og gennemføre automatiseringer af meget vidtrækkende betydning.

Sideløbende med at Fritz Hansen A/S har automatiseret har fabrikken opretholdt en stor, løbende årlig produktion på 300.000 af de berømte møbelklassikere såsom Arne Jacobsens stole Myren og 7'eren samt Vico Magistrettis Vico Solo, som udgør 95 pct. af produktionen.

Automatisering med automatlager, robotstyret fræsning, slibning og automatiseret lakering med high speed disk, som kendes i metalindustrien, er for første gang er anvendt på træ hos Fritz Hansen A/S. Den automatiserede maskinbearbejdning er med så vellykket, at stolene har bevaret en fuldstændig uændret høj, håndværksmæssige finish.

Prisen set med medarbejderøjne har været en reduktion i antallet af timelønnede fra 115 til 80, men mange nedslidende, monotome arbejdsfunktioner er forsvundet og fabrikken står bedre rustet til at klare den internationale konkurrence. Fritz Hansen har forbedret effektiviteten med op mod 20 pct., sikret en lavere kostpris, større leveringssikkerhed, højere produktionskapacitet og reduceret leveringstiden fra ca. 18 til kun 7 uger.

Fritz Hansen har leveret endnu et bevis på, at danske virksomheder kan at styrke sig afgørende via automatisering trods et høj håndværksmæssigt indhold uden at skulle gribe til at flytte arbejdspladser og produktion ud til lavtlønslande.

Årets prismodtager, Niels Erik Andersen, er uddannet produktionsingeniør fra Københavns Teknikum i 1982 og har bl.a. en fortid som koncernproduktionschef hos SDC Dandisc, Supervising Consultans hos Price Waterhouse, kvalitetschef i Uno Plast A/S, produktionschef hos Meadox Surgimed A/S og Pharma Plast A/S m.m.

ErhvervsBladet 11. september 2001
Robot-pris til Fritz Hansen

Ny Vassingrød-fabrik har udløst prisen, som overrækkes produktions- og logoistikdirektøren i dag

Af Kurt Egholm
ke@erhvervsbladet.dk

Det bliver møbelproducenten Fritz Hansen A/S, der løber med automatiseringsprisen, som hvert år uddeles af Dansk Robotforening.

Den tildeles selskabet for dets nye fabrik i Vassingrød, og der er en personlig adresse på, når den i dag overrækkes på HI-messen i forbindelse med messens officielle åbning.

Personen er Niels Erik Andersen, produktions- og logistikdirektør hos Fritz Hansen.

Han får prisen for ”forbilledlig udarbejdelse af Fritz Hansen A/S automatiseringsstrategi samt gennemførelse af et gennemgribende automatiseringsprojekt i hele produktionsprocessen af flere danske møbelklassikere” som det hedder i begrundelsen.

Professor Mogens Myrup Andreasen, der er formand for automatiseringsprisens jury, peger på, at med virksomhedens etablering af fuldautomatiseret produktion har den gjort det muligt at fastholde fremstillingen i Danmark, at forbedre den internationale konkurrenceevne og at øge produktionskapaciteten.

Automatiseringen hos Fritz Hansen består af et overordnet produktionsstyringskoncept, automatisering af en række produktionsprocesser, automatisk lager, robotfræsere, slibeceller og automatiseret overfladebehandling.

I forhold til før giver det lavere kostpris, større leveringssikkerhed og kortere gennemløbstid, fremgår det af begrundelsen.
Fritz Hansen A/S er en internationalt orienteret mærkevarevirksomhed, der fremstiller kvalitetsmøbler til bl.a. konferencerum, kantiner, receptions- og venteområder og kontorer.
Det sker i samarbejde med danske og udenlandske arkitekter og designere og med udgangspunkt i form, funktion og kvalitet.
Virksomheden beskæftiger ca. 310 medarbejdere og omsætter årligt for over 400 mio. kr. Selskabet ejes af Skandinavisk Holding.

Børsen 12. september 2001
Teknologi kan trække unge til industrien HI-messe

Af Bjarne Bang
bjarne.bang@borsen.dk

De 90.000 kvadratmeter industri-teknologi, som ind til lørdag udstilles på HI-messen i Messecenter Herning, skal bruges til at styrke virksomhedernes konkurrence-kraft, men ikke mindst til at indrette arbejdspladser, der gør det muligt at fastholde og rekruttere medarbejdere med et højt uddannelsesniveau.

Det var meldingen fra den kommende formand for Dansk Industri, adm. dir. Johan Schrøder, da han åbnede messen i går.>>Vi har en fælles mission – nemlig at fortælle de unge alle de positive historier, der findes, om de spændende muligheder den avancerede teknologi giver virksomhedernes medarbejdere, så vi i de kommende år får flere unge ind på de uddannelser, som fører til ansættelser i industrien>Alternativet ville måske være, at vi ikke kunne producere stabel-stole i Nordsjælland.

Udskriv  
 DIRA Profil

Bliv medlem af Dansk Robot Forening DIRA

Deltag i videnformidling, virksomhedsbesøg, erfagrupper, konferencer, internationalt samarbejde og få DIRA nyt 4 gange årligt med artikler om robotteknologi og automatisering. 

Klik her ...

Udskriv  
 Nyheder

15-07-2010 Nominerede til Automatiseringsprisen 2010
Læs mere [>]

01-07-2010 DIRA event kalender opdateret
Se event kalender her >>

08-04-2010 DIRA generalforsamling 2010
DIRA's generalforsamling blev afholdt hos Højbjerg Maskinfabrik 3.marts 2010. Klik her for at se årsberetningen.

21-01-2010 DIRA og Robocluster
Dansk Robot Forenings bestyrelse har overdraget sekretariats funktionen for DIRA til innovationsnetværket RoboCluster.

01-09-2009 Automatiseringsprisen 2009
Dansk Robot Forening har tildelt Højbjerg Maskinfabrik A/S automatiseringsprisen 2009. Modtageren af prisen er Jakob Kjærsgaard, der er leder af produktionsteknisk afdeling. Læs mere [>]

18-03-09 DIRA bestyrelse 2009
Efter generalforsamlingen 2009 har DIRA's bestyrelse konstitueret sig, klik her for at se præsentation af medlemmerne.

03-03-09 Robotter vinder frem i krisen
Helt nye tal fra Dansk Robot Forening, DIRA, viser, at robotbestanden i Danmark voksede med 12 pct. i 2008.
 
Klik her for at se artiklen.

24-02-09 DIRA generalforsamling 2009 
DIRA's generalforsamling blev afholdt hos Haldor Topsøe Katalysatorfabrik AS, Linderupvej 2, 3600 Frederikssund. Klik her for at se årsberetningen.

09-10-08 Nordic Conference on Robotics 2008
Scandinavian Technical Fair blev afholdt 21-24 oktober. Læs mere [PDF] eller kig ind på www.tekniskamassan.se

Syndikér  
Copyright DIRA 2010   Vilkår for anvendelse  Om beskyttelse af private oplysninger