Søg
1. august 2010 ..:: Automatiseringsprisen » Vinder 2008 » Nomineringer 2008 » Alfa Laval Kolding ::.. Registrering/Nyt medlemskab  Log ind
 DIRA Nyt nr. 2, 2010

 Mission

DIRA's overordnede mål er at bidrage til at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og hertil relateret automatisering. DIRA er i dag et samlende forum for indsamling af viden og erfaringer med robotter og relateret automatisering nationalt som internationalt.

 Alfa Laval Kolding

Lean robotproduktion
 
Hos Alfa Laval Kolding har man gennem de seneste tre år intensiveret anvendelse af robotteknologi. Aktuelt foregår der desuden en Lean implementering, som også omfatter robotterne.
 
Af Michael Fahlgren
 
På fabrikken i Kolding producerer Alfa Laval ventiler og pumper – først og fremmest til fødevareindustrien, hvor alt, der kan pumpes, er i målgruppen. Endvidere er virksomheden på vej ind i andre brancher, hvor kravene til hygiejne er tilsvarende store; og vil desuden udvide produktpaletten til medicinalbranchen.
 
Fra svejsning til produktion
Som en del af Alfa Laval-koncernen fungerer fabrikken i Kolding som underleverandør til koncernens andre divisioner og deres engagement ligger inden for eksempelvis bryggeri- og mejeri-sektoren samt læskedrikfabrikation.
Hos Alfa Laval Kolding holdt robotterne deres indtog i 2002 i form af de første to svejserobotter, som fandt plads i ventilproduktionen – i dag arbejdes med fire svejserobotter. Virksomheden har altid været meget langt fremme med hensyn til automatisering i forbindelse med spåntagende processer og CNC-maskiner, og da Jørn Krogager i 2005 tiltrådte som direktør kom der for alvor gang i robotanvendelsen.
– Jørn Krogager kom med en række gode idéer, intentioner og viden, og så med det samme nogle muligheder, specielt inden for robotautomatisering. Så med ham blev der virkeligt sat gang i overvejelserne vedrørende anvendelse af robotteknologi, fortæller automationstekniker Allan Byg, Alfa Laval Kolding.
 
Holder produktionen i Danmark
Produktionen i Kolding kunne ganske nemt foretages i lavtlønslande som Kina og Indien, og Alfa Laval har da også egne produktionsfaciliteter i Kina.
Men da der er tale om forholdsvis tunge komponenter vil transporten fra Kina fordyre de endelige produkter unødvendigt meget. Fabrikken i Kolding afsætter sine produkter over det meste af Europa, men da Alfa Lavals distributionscentre er forbundet med hinanden kan man trække produkter rundt mellem alle verdens lande, hvorfor komponenter fra Kolding sagtens kan finde vej til både USA og Japan.
– Hvis vi ellers kan holde produktionsomkostningerne nede, kan vi med fordel producere de komponenter, som sælges i vores ende af verden, her i Danmark. Og det er her robotterne kommer ind i billedet, uddyber Alan Byg.
 
Mere end en halvering af cyklustiden
Et stigende salg er også i 2005 medvirkende til at man hos Alfa Laval Kolding begynder at overveje robotteknologi i produktionen.
Hvor man tidligere foretog montagen af ventilaktuatorer manuelt på syv arbejdsstationer med cyklustider på 4-5 minutter, betød indvielsen af en enkelt robotcelle at cyklustiden blev reduceret til et sted mellem 90 og 120 sekunder – og robotcellen kan håndtere 100 varianter fordelt på forskellige typer og størrelser. Det har medført en ikke uvæsentligt øget produktivitet, og har samtidig fjernet en stor del af de meget tunge og ensidigt gentagne løft.
– For visse ventilprodukters vedkommende har vi fordoblet produktionen. Således producerer vores nye robotcelle omkring 85.000 enheder årligt, forklarer automationssupporter Kjeld Borchert.
 
Egen robotekspertise
Med Allan Byg og Kjeld Borchert råder Alfa Laval Kolding over egen ekspertise inden for robotteknologi.
Moderselskabet i Lund i Sverige havde (og har fortsat) et godt samarbejde med MOTOMAN Robotics Europe, og anbefalede deres danske kolleger at tage kontakt hertil.
Gennem hele udviklingsforløbet blev der hver 3. – 4. uge afholdt projektmøder i Sverige, hvor man hver gang kom et stykke videre.
– Vi var naturligvis fra starten klar over hvilke processer robotcellen skulle varetage, og hvilke produkter den skulle arbejde med. Men vi havde ingen idé om hvordan den skulle komme til at se ud; det kom til hen ad vejen. Det var et meget spændende udviklingsarbejde, og det gav nogle lange arbejdsdage hen over det års tid udviklingsforløbet varede fra ordreafgivelse til den færdige robot stod her i Kolding, husker Allan Byg.
 
Komponenter ikke designet for automation
At aktuatorernes komponenter oprindeligt var designet til manuel montage var blandt de største udfordringer.
Men også medarbejdernes reaktion og bekymring over hvorvidt indførelse af robotteknologi ville koste arbejdspladser var blandt udfordringerne.
Imidlertid er de fleste medarbejdere, der tidligere arbejdede med manuel montage, nu overflyttet til betjening af robotcellen – efter en grundig robotuddannelse.
– Ved manuel montage opdager montøren sjældent hvis tolerancerne svinger, for det kompenserer de for uden videre. Det gør en robot ikke, og derfor har vores underleverandører måtte indstille sig på at levere komponenter med andre tolerancer, forklarer Allan Byg.
 
Egen robotuddannelse – med diplom
Forberedelsen af medarbejderne, hvor arbejdsdagene skiftede til robotbetjening er en af de ting, som Allan Byg i dag kan konstatere man ikke gjorde nok ud af.
Det gav i starten anledning til en række problemer, fordi medarbejderne ikke var trænet i tilstrækkeligt omfang.
– Det har vi lært af. Vi har igangsat en masse uddannelse, og vi har lavet vores egen robotuddannelse. Vi har etableret et komplet uddannelsesforløb, som ender med et diplom. Vores uddannelse er fuldt på højde med AMU-centrenes robotuddannelser, for det er nødvendigt at tilbyde medarbejderne en rigtig god uddannelse når de skal betjene en robotcelle, bemærker Allan Byg.
 
To års tilbagebetalingstid
Alfa Laval Koldings investering i robotcellen ligger i størrelsesordenen omkring 3 millioner kroner, og det var fra starten et krav fra ledelsens side, at tilbagebetalingstiden skulle holdes på maksimalt to år, hvilket lige præcist er opnået gennem en reduktion i bemandingen – udelukkende opnået gennem opsigelse af vikarer.
– Fra ledelsens side var der en forventning om at vi ville være oppe på fuld produktion på et halvt år, men det tog os to år efter robotcellen var stillet op, pga. cellens kompleksitet (100 varianter). Men det bliver nemmere næste gang, fastslår Kjeld Borchert.
– Det var nok et spørgsmål om vi havde fået lov til at beholde produktionen af aktuatorer i Danmark uden at indføre robotteknologi. Det var medarbejderne udmærket klar over, og alle har været glade for robotten. At virksomheden investerer i robotteknologi viser også at man har forventninger til fremtiden, tilføjer fællestillidsmand Michael Jensen, der er glad for at robotteknologien ikke har kostet virksomheden faste medarbejdere.
 
Robot med Lean
Alfa Laval Kolding er desuden i fuld gang med at implementere Lean i hele virksomheden, og er indtil videre nået gennem 30 % af produktionen.
Og det tager man særdeles alvorligt, for også robotcellen skal gennemgå en Lean-proces, hvorunder elementer som robottens bevægelsesmønster optimeres.
– Alle processer både før og efter robotcellen kører Lean, og vores robotoperatører skal lære at tænke Lean. Vi ”nøjes” ikke man at tænke Lean i de store træk, men indfører det også i de enkelte enheder. Vi har lært utroligt meget af dette projekt, som kommer fremtidige projekter til gode, siger Allan Byg.
 
Enkel betjening øger arbejdsglæden
En enkel betjening af robotcellen har fra starten været stærkt i fokus, ikke mindst af hensyn til de medarbejdere, som skal betjene robotten og arbejde sammen med den.
– Helst skulle vores medarbejdere kunne betjene robotten uden nogen faglig eller teknisk uddannelse. Både robotten og cellen er programmeret på en måde, der gør betjeningen meget enkel. Det skal være nemt for operatøren at genstarte robotcellen efter et eventuelt stop. Vi har brugt et egenudviklet brugerinterface fra Alfa Laval i Lund, som vi har oversat til dansk, og det er rigtigt godt. Men naturligvis skal operatørerne have noget uddannelse, siger Allan Byg.
 
In-line lasergravering næste skridt
I dag lasermærkes alle komponenter et centralt sted i virksomheden, men det indebærer både at medarbejderne udsættes for unødvendige tunge løft, og det forlænger produktionstiden.
Derfor er medarbejderne nu i gang med at etablere en fuldautomatisk, in-line lasergravering i umiddelbar tilknytning til robotcellen.
– I dag kræves der en særskilt operatør til at håndtere lasermærkningen, men med den nye in-line facilitet kan robotoperatøren også passe lasergraveringen. Vi sparer tid ved ikke at skulle flytte unødigt rundt på komponenterne, og vi minimerer mængden af varer i arbejde. Dermed kan vi spare mange penge, forudser Allan Byg.
 
Revolutionerer overfladebehandlingen
Aktuelt er man hos Alfa Laval Kolding i gang med en række nye automatiseringsprojekter. Et af disse handler om vådblæsning, hvor to anlæg er under indkøring. Her er virksomheden helt fremme med hensyn til overfladebehandling, og har ingen at spørge til råds.
– Der er tale om en helt anden form for overfladebehandling, end vi bruger i dag. Selv om resultatet er det samme, adskiller processen sig radikalt, idet den er både hurtigere og billigere, fastslår Allan Byg.
 
Alfa Laval Kolding blev etableret i 1950 af en ung ingeniør ved navn Lavrids Knudsen. I 1972 købte Alfa Laval sin første aktiepost i virksomheden, og 3 år senere, lige efter, at Lavrids Knudsen havde holdt 3 års jubilæum, overtog de hele virksomheden. Koncernen kan i år (2008) fejre sit 125 års jubilæum, idet Gustaf de Laval og hans partner, Oscar Lamm, i 1883 stiftede AB Separator.
Navnet skiftes i 1963 til Alfa-Laval AB.

Det var Jørn Krogager, der med sit personlige engagement for alvor satte gang i anvendelse af robotteknologien hos Alfa Laval Kolding. Og det har hele vejen igennem været ham, der har banet vejen, og skabt det økonomiske grundlag. Derfor er det også Jørn Krogager, der skal stå som modtager hvis Alfa Laval Kolding vinder Automatiseringsprisen 2008.
– Hvis vi ellers kan holde produktionsomkostningerne nede, kan vi med fordel producere de komponenter, som sælges i vores ende af verden, her i Danmark. Og det er her robotterne kommer ind i billedet, fortæller automationstekniker Allan Byg, Alfa Laval Kolding.
Høj opløsning: [Alfa Laval Kolding 2.jpg]
 
Den nye robotcelle hos Alfa Laval Kolding samler ventilaktuatorer. På den måde bringes produktionsomkostningerne ned på et niveau, der tillader at produktionen forbliver i Danmark.
Høj opløsning: [Alfa Laval Kolding 3.jpg]
 
I dag lasermærkes alle komponenter et centralt sted i virksomheden, men det indebærer både at medarbejderne udsættes for unødvendige tunge løft, og det forlænger produktionstiden.
Den kommende lasergravering vil finde sted i ”rofin”-boksen bag de to medarbejdere, der står lige ved siden af robotcellen.
Høj opløsning: [Alfa Laval Kolding 6.jpg]
 

En enkel betjening af robotcellen har fra starten været stærkt i fokus, ikke mindst af hensyn til de medarbejdere, som skal betjene robotten og arbejde sammen med den.
Høj opløsning: [Alfa Laval Kolding 7.jpg]

Tekstfil i Wordformat [Alfa Laval Kolding - godkendt2.doc]

Udskriv  
 DIRA Profil

Bliv medlem af Dansk Robot Forening DIRA

Deltag i videnformidling, virksomhedsbesøg, erfagrupper, konferencer, internationalt samarbejde og få DIRA nyt 4 gange årligt med artikler om robotteknologi og automatisering. 

Klik her ...

 Nyheder

15-07-2010 Nominerede til Automatiseringsprisen 2010
Læs mere [>]

01-07-2010 DIRA event kalender opdateret
Se event kalender her >>

08-04-2010 DIRA generalforsamling 2010
DIRA's generalforsamling blev afholdt hos Højbjerg Maskinfabrik 3.marts 2010. Klik her for at se årsberetningen.

21-01-2010 DIRA og Robocluster
Dansk Robot Forenings bestyrelse har overdraget sekretariats funktionen for DIRA til innovationsnetværket RoboCluster.

01-09-2009 Automatiseringsprisen 2009
Dansk Robot Forening har tildelt Højbjerg Maskinfabrik A/S automatiseringsprisen 2009. Modtageren af prisen er Jakob Kjærsgaard, der er leder af produktionsteknisk afdeling. Læs mere [>]

18-03-09 DIRA bestyrelse 2009
Efter generalforsamlingen 2009 har DIRA's bestyrelse konstitueret sig, klik her for at se præsentation af medlemmerne.

03-03-09 Robotter vinder frem i krisen
Helt nye tal fra Dansk Robot Forening, DIRA, viser, at robotbestanden i Danmark voksede med 12 pct. i 2008.
 
Klik her for at se artiklen.

24-02-09 DIRA generalforsamling 2009 
DIRA's generalforsamling blev afholdt hos Haldor Topsøe Katalysatorfabrik AS, Linderupvej 2, 3600 Frederikssund. Klik her for at se årsberetningen.

09-10-08 Nordic Conference on Robotics 2008
Scandinavian Technical Fair blev afholdt 21-24 oktober. Læs mere [PDF] eller kig ind på www.tekniskamassan.se

Syndikér  
Copyright DIRA 2010   Vilkår for anvendelse  Om beskyttelse af private oplysninger