Oktober 2011


- En-dags tur til Nissan, UK 

   Dato: 25. oktober

 

DIRA giver nu medlemmerne mulighed for at besøge Europas mest produktive bilfabrik. Se, hør og lær hvordan NISSAN har fået succes med Lean.

 

Den 25. oktober 2011 besøger DIRA Storbritanniens største bilfabrik NISSAN NMUK Ltd. i Sunderland i det nordlige England, hvor deltagerne blandt andet ser og hører om bilfabrikkens brug af robotter og computerintegrerede fremstillingsteknikker i produktionen.

 

NISSAN NMUK Ltd. fremstiller flere biler per ansat end nogen anden fabrik i Europa, hvilket ikke er tilfældigt. Med en kapacitet på 500.000 biler årligt er det afgørende med planlagte og veldesignede produktionsprocesser, og fabrikken har opnået sin effektive produktivitet via en altomfattende tilgang til en produktionsproces, der er designet til at få det bedste frem i mennesker og maskiner. NISSAN NMUK Ltd. har i dag ca. 4.500 timelønnede ansatte og flere end 600 robotter.

 

Arrangementet er en én-dags tur med afgang fra Billund tirsdag morgen og med ankomst til Billund samme aften.  

 

  • Praktisk information

Yderligere oplysninger og fuldt program kan findes her

 

  • Tilmelding

Tilmelding via e-mail til ls@teknologisk.dk eller direkte på ww.teknologisk.dk/k19990 

Du modtager bekræftelse på din tilmelding inden for to-tre dage. Deltagerliste og praktiske oplysninger udsendes en-to uger før afrejse.

 

  • Pris

6.850,- ekskl. moms

 

  • Bemærk

Antallet af pladser er begrænset, og tilmeldingerne behandles efter "først til mølle" princippet.


- Virksomhedsbesøg hos Danæg A/S    

   Dato: 25. oktober

 

Den 25. oktober kl. 14.00-16.00 inviterer klyngeinitiativet fødevarevirksomheder til netværksmøde hos Danæg A/S i Christiansfeld, Sønderjylland. Klyngeinitiativets fødevarevirksomheder er associerede DIRA-medlemmer.  

 

Øvrige DIRA-medlemmer har mulighed for gratis at deltage i arrangementet, hvor der vil være oplæg fra Jens C. Christiansen, Danfoss Solutions A/S, om energi-besparelser i fødevareindustrien. Dagen afsluttes med rundvisning på Danæg A/S.

 

Program og yderligere information kan findes her