DIRA Automatiseringsprisen 2017 går til…

Juryen har valgt Intelligent Marking som årets prismodtager for udviklingen af en innovativ opstregningsrobot. Personerne bag robotten er ikke roboteksperter, derimod har de igennem et skoleprojekt identificeret et potentiale for automatisk opstregning af sportsbaner.

Ved at inddrage de rette partnere er det lykkedes på kort tid at overkomme en række tekniske udfordringer fra dårlig GPS-dækning og ujævnt underlag. Teknologien har allerede vist sit globale kommercielle potentiale til gavn for kundernes produktivitet og kvalitet. Teknologien inspirerer til tilsvarende løsninger for andre markeder som f.eks. automatisk opstregning af veje med afledte effekter i øget produktivitet og trafiksikkerhed.

Intelligent Marking inspirerer med denne teknologi andre iværksættere til at gå efter robotteknologiske mulighederne. Tilsvarende inspirerer det teknologivirksomheder til at søge partnerskab med innovative iværksættere, så vi sammen i Danmark vedholdende kan udvikle og fremstille teknologier, der kan sikre indtjening og velfærd fremover.

De nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2017: