Glemt kodeord / Skift kodeord

Bliv en del af DIRA

Opret gratis bruger
Opret medlemskab
Luk

Indtast email og få tilsendt et link til ændring af kodeord


Tilbage

Tilbage

Tilbage
Nyt fra DIRA

DIRA Automatiseingsprisen 2020: Virksomhedsbesøg hos VOLA

DIRA Automatiseingsprisen 2020: Virksomhedsbesøg hos VOLA

7. september 2020

Stor vækst fik VOLA til sætte flåde af robotter ind på medarbejdernes gulv


De seneste år har ordrerne fosset ind hos den familieejede producent af designarmatur VOLA, og det fik dem til at automatisere.

- Vi har igennem en række år haft en stor vækst, og i den forbindelse havde vi brug for nogle nye faciliteter for at kunne følge med i den her vækst, fortæller Peder Nygaard, der er fabriksdirektør ved VOLA.

Derfor måtte den horsensianske virksomhed tænke store og nye tanke.

- I stedet for blot at bygge en traditionel produktionshal og udvide det eksisterende, så har vi valgt at retænke hele den måde, som vi kommer frem med materialer til vores montagestationer på, tilføjer fabriksdirektøren.

VOLA valgte derfor at implementere en hel flåde af mobile robotter fra Omron, som skulle køre rundt og servicere alle montagebrugerne med materialer. Det blev til hele ni robotter, der skulle stå for at fragte dele fra det moderne højlager ud til montagen og tilbage på lageret igen.

Tænkte på det hele – også menneskerne

Dermed skulle armaturvirksomhedens produktionsmedarbejdere nu fremover dele fabriksgulvet med robotterne – og omvendt.

Og det har VOLA fået hjælp til af Cestek Automation og Omron.

- Det specielle her er, at vi har kigget på hele flowet fra varelager til færdige vare, udlevering og samply og har taget højde for alle processer igennem hele linjen, hvor mobilrobotterne så er nogle af nøglemedarbejderne til at få det hele til at fungere, fortæller Thomas Jansen, der er salgschef ved Omron.

VOLA’s løsning har både haft fokus på teknologien og dens formåen ud i fremtiden samtidig med at medarbejderne har været tænkt ind fra starten af, og det er alt sammen det, der gør, at VOLA er nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2020.

- Vi valgte VOLA, da det er et godt eksempel på en strategisk tilgang til automatisering, hvor der både er en langsigtet strategi for implementering af automatisering, der bygger på deres LEAN-initiativ og fokuserer på at kombinere styrkerne ved automatisering for at støtte VOLA’s medarbejdere ved at optimere transport- og håndteringsopgaver, der ikke tilføjer værdi, lyder det fra Nigel Edmondson, der er direktør i MADE. Han er en del af juryen, der skal udvælge vinderen af dette års DIRA Automatiseringspris.

Ikke set lignende

Det er ikke hvor som helst, man ser en produktion med så mange robotter, der arbejder tæt sammen med medarbejderne.

- Vi har i løbet af det her projekt fundet ud af, at det at have en så stor mængde robotter, der er selvkørende, faktisk ikke findes i Nordeuropa. Man tænker, at det er en kendt teknologi, der har været her i rigtig mange år, men faktisk er det her noget, som vi ikke har set før i den her skala. Så vi har skulle være med til at opfinde ting og være med til at skabe rammerne omkring dem, fortæller Peder Nygaard fra VOLA.

DIRA AUTOMATISERINGSPRISEN 2020 vil blive overrakt den 8. september, når DIRA-konference åbner Automatik 2020 kl. 11.00-12.00.

Juryen består af et antal faste medlemmer, der repræsenterer forskningsinstitutioner, presse, interesseorganisationer samt industrien. Juryen består i år af Ole Madsen fra Aalborg Universitet, Laurids Hovgaard fra Ingeniøren, Nigel Edmondson fra MADE, Dorte Martinsen fra BM Silo og forrige års vinder, Tina Beith Christensen fra Aalborg Universitetshospital.

Et sidste jurymedlem Peter Krogh fra VOLA deltager i år ikke i voteringen eller udpegningen af årets vinder, da hans virksomhed er blandt de nominerede til prisen.

Om DIRA Automatiseringsprisen 2020
DIRA Automatiseringsprisen uddeles hvert år til en dansk slutbruger med en god automatiseringshistorie. DIRA Automatiseringsprisen skal tjene som inspiration for andre ved at vise unikke løsninger og processer baseret på robotteknologi og relateret automatisering. 
Ved samme lejlighed hædres eventuelt en eller flere tilknyttede integratorer.