Tilbage

Her er de velkendte og nye ansigter til DIRAs bestyrelse

9. februar 2023

Seks ledige pladser i DIRAs bestyrelse. Se og hør de genopstillende medlemmer og de nye kandidaters mærkesager inden DIRAs årsmøde 2023 den 1. marts klokken 15.45-17.15. 

Nu er der ikke længe til Dansk Robot Netværks årsmøde, som finder sted ved BESTSELLER i Taulov.

Det betyder også, at der heller ikke er lang tid til valget til DIRAs bestyrelse.

Bestyrelsen i DIRA er en del af det arbejde, der skal gavne udviklere, leverandører, slutbrugerorganisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder med interesse for robotteknologi – alle DIRA-medlemmer, der ønsker at søge, hente og dele kvalificeret viden.

Der er seks ledige pladser i bestyrelsen. Tre af de ledige pladser i DIRAs bestyrelse er kandidater, der genopstiller. Det er altså velkendte ansigter, der kan komme til at præge DIRAs bestyrelse i to år mere.

Derudover skal der vælges nye kandidater til de resterende tre ledige pladser. Og de kandidater har allerede nu meldt sig på banen til at præge DIRA i den rigtige retning de kommende to år.

Disse tre nye ansigter overtager blandt andet Kim Reeslev, der er Sales Manager hos Nordic & Baltic KUKA Nordic AB’s plads. Kim Reeslev giver dermed stafetten som netværkets formand videre på årsmødet den 1. marts 2023. Også Malene Grouleff, der nu er Strategic Communications Consultant hos SEGES Innovation, og Jacob Kjeldsen, der er branchedirektør i Dansk Industri, træder ud af DIRAs bestyrelse.

Hver kandidat har fået opgaven at præsentere sig selv i en kort video.

Herunder kan du lære både de velkendte og nye kandidater lidt bedre at kende i hver deres valgoplæg, hvor de fortæller om sig selv og deres drivkraft og motivation for at være en del af DIRAs bestyrelse.

Kandidaterne er (i alfabetisk rækkefølge):

Brian Duus, Senior Manager, Sourcing & Manufacturing, LEGO Systems (genopstiller)

Henrik Hegelund Louw, Strategy Specialist, Technology & Innovation, Manufacturing Development, Novo Nordisk

Karsten Munk Matthiesen, R&D Manager, Sanovo Technologies

Kasper Hallenborg, Institutleder, Syddansk Universitet (Mærsk Mckinney Møller Instituttet) (genopstiller)

Michael Nielsen, nuværende næstformand i DIRA, direktør, Beckhoff Automation (genopstiller)

Peter Trillingsgaard, Branchedirektør, DI Produktion

Ønsker du at deltage til DIRAs årsmøde 2023, kan du tilmelde dig her.

Ønsker du også at deltage til virksomhedsbesøget, som finder sted lige inden årsmødet, kan du tilmelde dig her.