2012
Maj 2012
Synlighed i produktionen - besøg hos Danfoss
Erfaringerne fra et pilotprojekt hos Danfoss Kolding, med datafangst og visualisering, som inputgiver til Lean- problemløsningsprocessen.
PJD A/S har i en årrække arbejdet med software der støtter Lean-processen - "Synlighed i produktionen og fokus på produktivitet og performance".
I samarbejde med Danfoss Kolding er skabt et softwaresystem kaldet 3P, der støtter problemløsningsprocessen i udvalgte afdelinger. Ved hjælp af skærme ved arbejdsceller/arbejdspladser indsamles løbende produktionsinformation, der giver medarbejderne synlighed mht. produktivitet, kvalitet, stoptidsregistrering og TO-DOs (forbedringspunkter). Som supplement til den kendte Lean-whiteboard-tavle benyttes endvidere en storskærm til visualisering af fakta om produktionen til støtte i problemløsningsprocessen ved tavlemøder.
Fordelen er, at en række af de kendte Lean-dokumenter nu er i elektronisk form - tilgængelige for alle i afdelingen og altid opdateret med nyeste KPI.
Resultatet er glade og motiverede medarbejdere, der tager ansvar og ejerskab for egen jobfunktion og produktivitet, fordi der er synlighed i det, de beskæftiger sig med.
April 2012
Stor stigning i antallet af industrirobotter i Danmark i 2011
I alt den tid der er lavet robotstatistikker i Danmark er der blevet installeret 5.571 industrirobotter i danske virksomheder.
I 2011 tog danske produktionsvirksomheder 438 nye industrirobotter i brug, viser den opgørelse som DIRA netop har sendt til den internationale robotforening IFR. I forhold til 2010 svarer det til en stigning i salget på 62 %. Således er der ikke set så kraftig en stigning i salget siden 1998. Året 2011 er et af de år, hvor der er installeret flest robotter, kun overgået af de gode år 2007 og 2008.

Opgørelsen er foretaget på baggrund af indberetninger fra industrivirksomheder samt robot-producenter og udviklere i Danmark.
Opgørelsen af danske industrirobotter indgår i robot-biblen World Robotics 2012, som IFR udgiver først på sommeren med blandt andet statistikker over salg af industrirobotter verden over.
Læs mere om IFR og World Robotics på www.ifr.org
Formand for DIRA, Dansk Robot Netværk, Steffen Enemark udtaler i den forbindelse: "Tallene viser, at danske virksomheder efter flere kriseår igen investerer i ny avanceret teknologi. Det bekræftes af robot-leverandørerne, som efter flere år med tilbudsskrivning, nu også modtager en del ordre og leverer en del løsninger."
Steffen Enemark kan træffes på telefon 20 15 52 16.

Billedtekst: Denne robot er med til at pakke redskaber
til operationer på Gentofte Hospital. Den er en af de 438 robotter
installeret i Danmark i 2011.
April 2012
Produktionsarbejdspladser er grundlag for viden og innovation
Danmark skal både være et videnssamfund og et produktionsland. Gennem flere regeringsperioder har Danmarks statsministre ellers haft en gennemgående politisk linje, der har understreget Danmarks position som et videnssamfund frem for alt. Men kan man som samfund leve af fantasi, kreativitet og viden? Den nuværende regering, med Helle Thorning-Schmidt i spidsen, har gjort op med vanetænkningen og udfordret synspunktet om produktion i Danmark. Emnet diskuteres i øjeblikket i medierne.
Klart budskab fra den nuværende
Thorning-Schmidt-regering
"Vi er overbeviste om, at hvis man skal være et innovationsland, et
forskningsland - nogle af dem, som er forrest i at finde på nye
ting, så har vi også gavn af at få kombineret det med at være et
produktionsland."
Så kontant var udmeldingen da Statsminister Helle Thorning Schmidt, på et pressemøde den 17. januar 2012, modtog følgende spørgsmål fra den fremmødte skarre af journalister: "Er det regeringens holdning, at tunge industriarbejdspladser er uinteressante?".
Hertil svarede Thorning-Schmidt: "Nej, det er det bestemt ikke. Regeringen mener stadig, at Danmark skal være et produktionsland", hvorefter Statsministeren understregede, at hvis vi skal være et innovations- og forskningsland, kan vi med fordel kombinere det med at være et produktionsland. "Vi har nogle af de dygtigste for eksempel metalarbejdere og lønmodtagere i det hele taget. Vi har også nogle af de dygtigste specialarbejdere, måske i hele verden. Og det skal selvfølgelig bruges til, at vi også fremadrettet har produktionsarbejdspladser i Danmark. Det er regeringens helt klare holdning", konkluderede Thornings-Schmidt i sit svar.
Aktuel debat i medierne
Den 2. april kunne man på Berlingskes hjemmeside under
overskriften
"Vi kan ikke leve af kreativitet og viden" læse, at
industrisamfundet er på vej tilbage. "Vi skal væk fra det dogme, at
vi i fremtiden kun skal leve af viden. Danmark skal også være et
produktionsland. Og første skridt er en erkendelse erhvervsliv og
politikere imellem", udtaler Beskæftigelsesminister Mette
Frederiksen i artiklen.
Jan Rose Skaksen, professor i økonomi på CBS, udtaler i samme artikel: "Der var en forestilling om en international arbejdsdeling: Produktion i Kina, viden i Danmark. Men de seneste par år er der sket noget. I SRSF-regeringsgrundlaget kan man for eksempel læse, at Danmark skal være et grønt videns- og produktionssamfund".
To dage senere, den 4. april, bragte DR2-programmet Deadline debatten "Produktionsland eller videnssamfund?". I denne sene aftensudgave af Deadline blev problemstillingen introduceret på følgende måde:
"Regeringen vil gerne fastholde produktionsjob i Danmark. Men er det realistisk i en tid, hvor den ufaglærte og faglærte arbejdskraft kan fås langt billigere selv i vores nabolande? Produktionsjobs fosser ud af Danmark. De seneste ti år er mere end hvert fjerde job i industrien forsvundet, og det går primært ud over ufaglærte og faglærte arbejdere. Antallet af beskæftigede ufaglærte faldt med 40 % fra 2001 til 2010. I mange år har svaret fra skiftende statsministre været det samme: Danmark skal satse på højt specialiserede områder som grøn teknologi og bioteknologi.
[Arkivklip: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, 1. januar 2001]
'Nu er det mennesker, der tæller for alvor. Menneskers fantasi,
kreativitet og viden - dygtighed kort sagt.'
[Arkivklip: Statsminister Anders Fogh Rasmussen, 24. februar 2005]
'Vi kan og skal ikke konkurrere på lønnen. Det er ikke vejen frem.
I stedet skal vi konkurrere på viden, på idéer.'
[Arkivklip: Statsminister Lars Løkke Rasmussen, 6. oktober 2009]
'Vi skal have kreativitet og idéer til at gro. Vi skal være klar
til at omstille os.'
Men nu blæser nye vinde i debatten. Produktionsarbejdspladserne er grundlag for viden og innovation, og derfor skal produktionsvirksomhederne styrkes, lyder det fra både økonomer, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og den nye regering".
Debatintroduktionen i Deadline slutter af med klippet fra Helle Thorning-Schmidts føromtalte pressemøde, den 17. januar 2012, hvor Statsministeren proklamerer at positionen som videns- og innovationsland med fordel kan kombineres med rollen som produktionsland. Herefter stilles der om til debat mellem Lars Goldschmidt, direktør, Dansk Industri og Søren Friis Larsen, marketingdirektør, Dansk Erhverv.
April 2012
En beretning fra to spændende virksomhedsbesøg i Nordborg
Mandag den 27. februar afholdt DIRA et dobbeltarrangement i Nordborg. Arrangementets to dele indeholder begge et virksomhedsbesøg med fremvisning af implementeret teknologi.
DIRAs medlemmer var mødt talstærkt op, da eftermiddagens dobbeltarrangement tog sin begyndelse hos DFT-Presswork. Efter en kort velkomst og introduktion til DFT-Presswork gik ordet videre til Søren Bøving-Andersen fra Scape Technologies, som introducerede sit firmas bin-picker-løsning, og kort tid efter var der rig mulighed for at få syn for sagen. DIRA-medlemmerne blev i samlet flok guidet hen for at se bin-pickeren i aktion i DFT-Pressworks maskinhal og de kunne på en computerskærm følge bin-pickerens arbejde med at analysere metalemnerne og vælge det næste emne at samle op.
På opfordring blev det efterfølgende demonstreret, hvordan bin-pickeren oplæres til at kunne genkende forskellige objekter. Oplæringsprocessen foregår elektronisk. Demonstration blev foretaget af René Dencker Eriksen fra Scape Technologies, der har stået for en stor del af udviklingen. Hos DFT-Presswork har man oplært bin-pickeren til at kunne genkende og håndtere cirka 40 objekter.
Herefter gik turen over på den anden side af vejen til Danfoss. Cornelius Olesen fra PJD tog imod medlemmerne og forklarede, hvordan PJD havde hjulpet med at standardisere og automatisere produktionsprocesserne hos Danfoss for at opnå en bedre tilpasning af bidrag fra forskellige leverandører. Montagelinje III var i fokus, og her fik DIRAs medlemmer lov til at følge, hvordan de enkelte emner - i den ekstremt omstillingsparate produktionen - fuldt automatisk bevægede sig rundt mellem de tilkoblede standardmoduler. Et RFID-tag informerer automatisk de standardiserede moduler i produktionen om, hvordan de enkelte emner skal håndteres.
Et gennemgående tema i Cornelius' oplæg var at fortælle en god historie om, hvordan en indsats som denne er med til at skabe og bibeholde arbejdspladser i Danmark.

Arrangementets to værter: Cornelius Olesen, PJD A/S (tv.) og Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S (th.).
Mange deltagere var tydeligvis begejstrede over de teknologier, som blev fremvist. Poul Erik Madsen fra KVM-Conheat A/S var blandt de medlemmer, som så fremtidsperspektiver i at anvende robotter og automation i sin virksomhed. "I en lille produktionsvirksomhed som vores, er vi godt klar over, at vi må gøre tingene smartere for at overleve. Produktion et teamwork, og mine medarbejdere er kreative mennesker. Derfor er muligheden for at lade robotter udføre ensformige arbejdsopgaver kærkommen", udtaler han.
Poul Erik Madsen,
KVM-Conheat A/S
"De teknologier, jeg så anvendt på disse to virksomhedsbesøg, gjorde mig stolt af at være dansk", forsætter Poul Erik Madsen og understreger, at han mener automation er fremtiden for Danmark i en tid, hvor arbejdspladser i produktionssektoren oplever stort pres fra udlandet.
DIRA takker værter, værtsvirksomheder og alle deltagere for at godt arrangement og opfordrer alle til at holde øje med fremtidige arrangementer.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Næste arrangement finder sted den 18. april hos ABENA i Åbenrå, hvor Sealing System A/S fremviser et fleksibelt pakke- og palleteringssystem, der automatisk pakker poser med bleer af forskellige størrelse. Arrangementets oplæg vil tage udgangspunkt i et indslag, der for nylig blev sendt i TV-Avisen. Vi fortsætter i forlængelse af mandagens besøg i Nordborg med at se på, hvordan robotter sikrer arbejdspladser i Danmark.
Læs mere om arrangementet her: http://www.sealing-system.dk/reference/abena1_aug11.htm
Marts 2012
Generalforsamling i DIRA 2012
Generalforsamlingen i DIRA (Dansk Robot Netværk) blev afholdt i Odense d. 6. marts. Inden generalforsamlingen fik de mange fremmødte en guidet rundtur blandt de teknologier, der var udstillet i forbindelse med European Robotics Forum 2012. Forummet er et årligt tilbagevendende europæisk event for robot-forskere og virksomheder med interesse i robotudvikling, som i år blev afviklet i dagene 5.-7. marts i Odense.

DIRA medlemmer på rundtur på udstillingen til European Robotics Forum 2012
På generalforsamlingen blev beretning og regnskab godkendt af de fremmødte. Derefter var der valg til bestyrelsen. Efter valget har DIRA bestyrelsen følgende medlemmer:
1) Steffen Enemark (ABB) (formand)
2) Ole Ravn (DTU)
3) Kjeld Bagger (AVS Danmark)
4) Henrik Lykke Lilleholt (Lemvigh-Müller)
5) Henrik Anker (Gibotech)
6) Simon Barslev Hoffgaard (Siemens Windpower)
7) Claus Risager (Teknologisk Institut)
8) Flemming Madsen (Maskinsikkerhed)
9) Ole Storm Jeppesen (Metal- og maskinindustrien, Dansk Industri)
10) Henrik Stormholt (Bosch Rexroth)
11) Bjarke Nielsen (Robocluster)
Flemming Madsen, Ole Storm Jeppesen samt Henrik Stormholt er nye i bestyrelsen.
Den tidligere formand Leif Dalum fra ProInvent A/S, valgte ikke at genopstille til DIRA's bestyrelse. Leif Dalum har været med til at stifte DIRA og har lagt meget energi og mange timer i at gøre DIRA til hvad det er i dag.'Det har hele tiden været min plan at trække mig fra bestyrelsen så snart jeg kunne se at det nye DIRA kører godt - og det gør det nu', udtaler Leif Dalum. ProInvent A/S har været medlem af DIRA siden 1983 og Leif Dalum har været medlem af bestyrelsen siden 1992. Fra 1995 til 2010 har Leif Dalum desuden været formand for DIRA's bestyrelse.
Februar 2012
Salg af robotter i 2011 har oversteget alle forventninger
Ifølge statistikker fra International Federation of Robotics (IFR) er salget af robotter i 2011 steget med 30 % siden 2010. I en pressemeddelelse fra IFR udtaler direktøren Shinsuke Sakakibara, at investeringer i robotautomation igen er steget på alle områder og at den økonomiske krise i Europa ikke har påvirket robotsalget. Utallige virksomheder verden over satser mere og mere på investering i robotter, men for vicedirektøren i IFR, Arturo Baroncelli, er stigningen i 2011 alligevel kommet som en overraskelse: "Vi var sikre på at 2011 ville blive et godt år, men resultaterne har været langt bedre end vores forventninger".
Blandt robotleverandører verden over er udviklingen velkommen og forventes at stige de kommende år: "Vi forventer helt og aldeles at denne vækst fortsætter i 2012", udtaler Per Vegard Nerseth, leder af ABB Robotics i Schweiz og fortsætter: "Jeg tror fuldt og fast på at værditilbuddet om robotløsninger til producenter og leverandører af alle størrelser aldrig har været bedre og ser frem til at se dette reflektere i den fortsatte vækst i industrien".
IFR står bag adskillige rapporter og statistikker om robotindustrien, som gavner hele industrien med overblik, tendenser og forventninger. Dansk Robot Netværk (DIRA) hjælper IFR med at indsamle data fra danske virksomheder. Hvis din virksomhed er leverandør, importør, eksportør eller bruger af robotter bør du deltage i undersøgelsen. Du kan finde spørgeskemaet her. Det udfyldte spørgeskema sendes til: info@dira.dk senest den 29. feb. 2012
Februar 2012
Unik mulighed for virksomhedsbesøg
Du har nu en unik mulighed for at besøge to absolutte frontløbere indenfor Robotteknologi.
SCAPE Technologies er værter ved et arrangement ved DFT Presswork A/S der laver flydepresning, stansning, dybtræk samt pladebearbejdning og som har Scape Technologies Bin Picker kørende i produktionen.
PJD automation er vært ved et arrangement hos Danfoss, hvor der bliver mulighed for at se Montagelinje III og høre om hvordan Danfoss og PJD har grebet et meget stort automationsprojekt an, gennem Moduleret opbygning af maskinstyring og automation på basis af standarder og standardmoduler.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen mandag den 27. feb. 2012, kl. 15:00-18:30.
Adressen du skal have ind i GPS'en er Nordborgvej 81, 6430 Nordborg.
Begge virksomheder findes på adressen!
Programmet udkommer snarest og tilmelding vil herefter være mulig.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet eller DIRA generelt, så kontakt Morten Nielsen på 72201891 eller morn@teknologisk.dk
Arrangementet er som altid gratis for DIRA-medlemmer. For ikke DIRA-medlemmer er prisen 600,- plus moms.
Relevante links:
Vært: SCAPE Technologies: http://www.scapetechnologies.com/
Besøgsvirksomhed: DFT Presswork A/S: http://www.dft-as.dk/
Vært: PJD automation: http://www.pjd.dk/index_dan.asp
Besøgsvirksomhed: Danfoss: http://www.danfoss.com/Denmark

Invitation til European Robotics Forum 2012
Vil du opdateres på den seneste udvikling og forskning omkring robotter i Europa? Er du medlem af EUROP eller EURON? Arbejder du i robotindustrien, er du udvikler, eller er du investor i robot R&D?
Så er du hermed inviteret til European Robotics Forum 2012. Forummet består af en tredags event fra den 5. til den 7. marts på Magasinet i Odense. Eventen er organiseret af EURON, EUROP og euRobotics. Teknologisk Institut - Center for Robotteknologi er værter.
European Robotics Forum 2012 giver dig muligheden for at deltage i community skabte workshops med fokus på den nyeste robotudvikling og forskning. Forummet er organiseret, så du kommer i direkte kontakt med de mest banebrydende virksomheder og forskere. Du får mulighed for at skabe nye virksomhedsforbindelser og derved styrke dit eget potentiale, samt være med til at påvirke det europæiske robotarbejde. Mød folkene bag scenen for den europæiske robotplatform: de udenlandske og danske forskere, virksomheder og embedsmænd fra den Europæiske Kommission.
European Robotics Forum 2012 giver dig mulighed for at lære mere om nye robotvirksomheder, at høre den Europæiske Kommission's holdning til den europæiske robotudvikling, samt opnå kendskab til op mod flere initiativer indenfor robotter i Europa.
Programmet bliver fastlagt således, at deltagerene får mulighed for at møde repræsentanter og forskere fra flere organisationer. Det giver dig muligheden for at bygge nyt samarbejde og dermed styrke potentialet for robotter i Europa.
For yderligere information og tilmelding til European Robotics Forum 2012, - besøg da hjemmesiden www.europeanrobotics12.eu
Grib muligheden og deltag, bidrag og få din stemme hørt til European Robotics Forum 2012 i Odense.
![]()

Kom og udstil ved European Robotics Forum 2012 i Odense!
Igen i år afholdes der European Robotics Forum! Denne gang sker det i Odense, fra den 5.-7. marts. I forbindelse med arrangementet vil der være en robotudstilling, som er åben for deltagerne og offentligheden. Det er Teknologisk Institut - Center for Robotteknologi, der i år er ansvarlig for udstillingen.
Danske virksomheder og forskningsprojekter har mulighed for at udstille i forbindelse med European Robotics Forum.
Har dit projekt behov for ny inspiration eller går du med tanker om et europæisk gennembrud, er denne udstilling en enestående mulighed for at blive set og få de helt rigtige kontakter. Udstilling er ligeledes stedet hvor du kan møde beslutningstagere fra virksomheder og forskningsinstitutioner fra hele Europa. Såvel dansk som international presse dækker European Robotics Forum og udstillingen.
Du inviteres hermed til at sende dit udstilleroplæg til Teknologisk Institut.
Skriv til: ERF2012@teknologisk.dk
Du kan læse mere om European Robotics forum 2012 her: http://www.europeanrobotics12.eu/
Du er også meget velkommen til at kontakte Morten Nielsen på tlf. 72 20 18 91, hvis du har nogle konkrete spørgsmål.
Da der er meget begrænset plads på udstillingen, er der muligvis ikke plads til alle potentielle udstillere.
Januar 2012
Automatisering har medført stor dansk succes i Europa
Den danske produktionsvirksomhed Pressalit, som i dag er en af Europas førende producenter af toiletsæder og badeværelsesløsninger for bevægelseshæmmede, har siden slutningen af 80'erne gjort brug af robotter. I dag råder virksomheden over 36 robotter, som benyttes til alt fra tunge fysiske opgaver til mere teknisk krævende opgaver. F.eks. er Pressalits montagelinie formentlig blandt de mest avancerede robotinstallationer i Danmark lige nu.
Virksomhedens succes med automatisering har ført til, at der hvert år investeres et anseeligt beløb i teknologiudvikling på områder, hvor der er plads til forbedringer og forøget effektivitet. I midten af januar stod Dansk Robot Netværk -DIRA bag et virksomhedsbesøg hos det fynske robotfirma Universal Robots, hvor blandt andet repræsentanter fra Pressalit deltog. På baggrund af dette besøg, arbejder Pressalit netop nu på at implementere en robot fra Universal Robots, da man øjner mange nye fordele med de muligheder og den teknologi, der er tilknyttet lige præcis denne robot.
Robotten fra Universal Robots skal bruges til simpel maskinbetjening, dvs. en robothåndtering af en komponent imellem flere maskiner. Målet med implementeringen af robotten, ud over at løse en konkret opgave, er at opnå viden om, hvad denne robottype ydermere kan gøre for Pressalit. Hvad der ligeledes gør denne robotinvestering interessant for Pressalit er, at robotten opfylder de grundlæggende behov til simple opgaver, på områder som pris, brugervenlighed og sikkerhed.
Pressalit er et glimrende eksempel på en dansk produktionsvirksomhed der med succes har valgt at satse på robotteknologi i mange år, og som i dag er blandt Europas førende på deres område.
Januar 2012
DIRA takker for et spændende Gå-hjem møde hos Universal Robots i Odense
Mandag den 16. januar afholdte DIRA medlemsarrangement hos Universal Robots i Odense, hvor de tilstedeværende, blandt andet, fik mulighed for at se produktionen, høre om virksomhedens historie og vision samt at opleve den nyeste robotteknologi.

Arrangementet var yderst velbesøgt, og flere af deltagerne ytrede
efterfølgende stor tilfredshed med besøget, som tilsyneladende gav
anledning til ny inspiration og mange nye overvejelser.
"Det er en fornøjelse at se og høre om en dansk virksomhed i så
rivende udvikling, og med så engagerede medarbejdere, det var der
sikkert mange andre danske virksomheder, som kunne lade sig
inspirere af".
- Teknisk chef hos Scan A/S, René Hannibaldsen
For PT-leder hos Pressalit A/S, Frits Lauridsen var besøget
ligeledes en positiv oplevelse, og han fandt det især interessant
at komme ind bag murene i virksomheden og opleve
robotdemonstrationerne i testområdet.
"Gå-hjem mødet hos Universal Robots gav os mulighed for at
komme ind bag ved i virksomheden og vurdere hvor seriøs
virksomheden er, og vi blev bestemt ikke skuffede, det var
imponerende at se flere rækker af robotter stå og nikke til
hinanden i virksomhedens testområde, så ud over at blive bestyrket
i troen på at Universal Robots robotten er den rette løsning, så
gav det også en god mulighed for at netværke og høre andres mening
om muligheden for at bruge en robot fra Universal
Robots".
- PT-leder hos Pressalit A/S, Frits Lauridsen.
DIRA vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede
parter for et vellykket arrangement, som vi håber har gjort alle
lidt klogere.
Januar 2012
DIRA-medlem vækster 500%
Universal Robots har haft en vækst på 500% siden de i foråret 2009 flyttede til nye lokaler. Produktet - en brugervenlig robotarm er så eftertragtet, at Universal Robots ser et stort globalt potentiale.
Alle DIRA-medlemmer har nu mulighed for at opleve den moderne robotfabrikant, når DIRA inviterer til medlemsarrangement hos Universal Robots den 16. jan. 2012 kl. 15.30.
Sidste tilmeldingsfrist er fredag den 13. jan. - tilmeld på: tilmeld@dira.dk
I nedenstående link kan du se et spændende indslag om Universal Robots, produceret af Danmarks Radio.
http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Odense/2012/01/04/164158.htm
DIRA ser frem til et stort fremmøde hos Universal Robots.
Januar 2012
DIRA inviterer til Gå-hjem møde hos Universal Robots
Få indblik i, hvordan Universal Robots med stor succes har specialiseret sig i udvikling og salg af robotarme der let og enkelt kan automatisere og effektivisere monotone og opslidende processer i industrien.
Se og hør bl.a. om letvægtsrobotarmen UR-6-85-5-A, der med dens indbyggede sikkerhed eliminerer behovet for afskærmning og dermed har åbnet et nyt marked for effektiv brug af robotter. Udviklingschef hos Universal Robots, Ph.D. Esben H. Østergaard var i 2011 nomineret til DIRAs Automatiseringspris for sit arbejde med udviklingen af den nye letvægtsrobotarm.
Hvornår: Den 16. januar kl. 15.30 - 17.00
Program
Tidspunkt Aktivitet
15.30 - 16.00 Universal Robots byder velkommen og viser produktionen.
16:00 - 16.30 Universal Robots præsenterer historien, teknologien og
visionen samt viser eksempler på anvendelser.
16.30 - 17.00 Feedback fra de
besøgende med udveksling af erfaringer
samt
diskussion af nye anvendelsesmuligheder.
*Med forbehold for ændringer.
Praktisk information
- Hvornår: 16. januar kl. 15.30 - 17.00 (med forbehold for ændringer)
- Hvor: Universal Robots, Svendborgvej 102, 5260 Odense S
- Tilmelding: M: tilmeld@dira.dk T: 7220 2737 (senest den 13. januar 2012)
2011
December 2011
Deltag i Gå-hjem møde på sterilcentralen, Gentofte Hospital
DIRA-medlemmer har nu mulighed for at opleve verdens første automatiserede sterilcentral, når DIRA inviterer til Gå-hjem møde på sterilcentralen, Gentofte Hospital mandag den 12. december.
Tidligere it-chef og initiativtager til projektet, Thomas Kjellberg Christensen, introducerer og demonstrerer sterilcentralen, samt giver et indblik i projektets læringspunkter og faser - fra idé til implementering.
Læs mere her
November 2011
DIRA takker for et spændende medlemsarrangement hos Superfos
Onsdag den 2. november afholdte DIRA medlemsarrangement 'Vision der virker' hos Superfos i Randers.
Her præsenterede Superfos blandt andet deres moderne produktionsmetoder, processer og erfaringer ved implementering af visionsystemer, fremvisning af visionsystemer, samt hvad der lå til grund for beslutningen om at anvende avancerede visionsystemer til kvalitetskontrol og produktions evaluering. Visionsystemerne er udviklet og leveret af Odensevirksomheden Tri-Vision der også var med til arrangementet.
Flere robotter hos Superfos er leveret af virksomheden Kas-Tech der har gode erfaringer med at implementere visionsystemer sammen med virksomhedens robotløsninger: "Som robotleverandør til Superfos var det tilfredsstillende at vise, at vi i samarbejde med visionleverandører er gode til at producere automatiske pakkesystemer. Projektet med indførelse af visionsystem, i samarbejde med Superfos, har gjort os i stand til, både at implementere kunders visionsystemer såvel som egne leverandørers visionsystemer".
- Poul Max Christensen fra Kas-Tech.
Tekniske Direktør hos Bogense Plast, Per Grunddal Jørgensen, lod sig i høj grad inspirere af arrangementets tema 'Vision der virker': "Vores udfordringer med kvalitetssikring ved højt automatiseret drift driver os i retning af mere avancerede inspektionsværktøjer, og her er brug af vision oplagt. Gennem en direkte og åben præsentation af projektet hos Superfos, kommenteret af Tri-Vision undervejs, fik vi et meget nuanceret billede af udvikling og implementering af teknologien. Vi blev ligeledes bestyrket i vores beslutning om valg af visionløsning".
- Per Grunddal Jørgensen fra Bogense Plast.
Key Account Manager hos AVS Danmark, Henning Thomsen, fandt det yderst interessant at høre Superfos fortælle om sine positive oplevelser med robotter og automationsløsninger: "AVS Danmark har stor glæde af den inspiration som denne type virksomhedsbesøg skaber. Samtidig er det en god mulighed for at skabe netværk og dialog omkring projekter og applikationer. Vi ser frem til DIRA Roadshow som forhåbentlig bliver endnu et fantastisk arrangement, for alle besøgende - såvel som de deltagende medlemmer".
- Henning Thomsen fra AVS Danmark.
DIRA takker alle fremmødte, og ikke mindst Superfos, for en god og inspirerende dag.
November 2011
DIRA Roadshow blev gennemført med stor succes
DIRA har netop gennemført et succesfuldt Roadshow, hvor DIRA netværkssekretariatet sammen med ti teknologivirksomheder besøgte Lyngby, Aalborg, Esbjerg og Odense. I alle byer var der generelt stor interesse fra de besøgende for at se, høre og røre robotterne, og blandt de besøgende virksomheder var der ligeledes stor interesse for at udstille til kommende Roadshows.
"Til vores store tilfredshed mødte en del 'førstegangskøbere' op til Roadshowet. De kom typisk fra virksomheder der netop nu overvejer at investere i deres første robot. Ligeledes var der besøg fra en del virksomheder, der overvejer at omlægge større dele af deres produktion.
Vi blev i DIRA netværkssekretariatet mødt med mange opfordringer til at gentage Roadshowet de kommende år. I givet fald, er tanken at besøge andre danske byer, så DIRA kan udbrede kendskabet til robotteknologi for så mange produktionsvirksomheder som muligt", siger netværksleder i DIRA, Søren Peter Johansen.
Kilde A/S Automation, der har specialiseret sig i at udvikle og producere kundespecificerede specialmaskiner og automatiseringsudstyr, var blandt de ti udstillere, og her var der stor tilfredshed med arrangementets udbytte.
"Arrangementet levede i sin helhed op til vores forventninger. Der var inviteret mange gode besøgende på de forskellige destinationer, og vi fik adskillige konkrete forespørgsler fra nye kunder. Det var ligeledes godt at have tid til at drøfte tekniske løsninger med de andre udstillere og i særdeleshed med Teknologisk Instituts ansatte.
Slutteligt vil jeg knytte den kommentar, at jeg føler, at det er et godt initiativ, som ikke skal undervurderes", siger adm. direktør i Kilde A/S, Ejnar Andersen.
SCHUNK Intec A/S, der blandt andet beskæftiger sig med teknologiudvikling, var ligeledes blandt udstillerne.
"Vores deltagelse ved DIRA Roadshow har resulteret i mange konkrete sager med opfølgning og forhåbentligt med salg til følge, og vi har generelt fået etableret mange nye kontakter over de fire dage", udtaler Ole Kjær Simonsen, Area Sales Manager i SCHUNK Intec A/S.
DIRA vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede parter for et yderst vellykket arrangement, som forhåbentligt vil gentage sig de kommende år.
November 2011
Nyt fra robotkonferencen RoboBusiness Leadership Summit i USA
DIRA Bestyrelsesmedlem og Centerchef fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, Claus Risager, deltager i disse dage ved konferencen RoboBusiness Leadership Summit i Boston, USA.
Af særligt spændende indlæg nævner han oplægget af analytiker og medstifter af Robotics Trends, Dan Kara, som indledte konferencen med en åbningstale, hvori han lagde særlig vægt på aspekter af "genkomsten" af det industrielle område som et særdeles fagligt og forretningsmæssigt interessant område for USA. "Dette er en ny melding fra de amerikanske aktører, og det viser tydeligt, at der nu er kommet stor fokus på at udvikle effektive robotløsninger, hvor mennesker og robotter arbejder intelligent og effektivt sammen i produktionen.
Dan Karas udtalelser viser bl.a., at Europa og USA nu har den samme dagsorden med fokus på at udvikle bæredygtige robotsystemer til produktionsvirksomheder. Denne dagsorden vil med stor sandsynlighed præge og drive udviklingen fremad i hele dette årti, og det er ganske spændende at iagttage, at udviklingen af robotter, der er i stand til at arbejde tæt sammen med mennesker og samtidig foretage ikke-trivielle fysiske manipuleringer af objekter, sandsynligvis vil blive drevet af industrien. På længere sigt vil en mere moden version kunne transformeres til brugbare løsninger inden for sundhed og velfærdsområdet", fortæller Claus Risager.
Her kan du læse meget mere om RoboBusiness Leadership Summit og om Dan Kara.
November 2011
Nyt fra DIRA Roadshow
I dagene fra d. 14. til 17. november afholder DIRA Roadshow i Lyngby, Aalborg, Esbjerg og Odense, hvor der fremvises og diskuteres robotteknologiske løsninger samt innovative danske projekter med produktionsvirksomheder. De første dage er forløbet over al forventning, og her skal især lyde en stor tak til alle samarbejdspartnere, udstillere og besøgende.
I går, tirsdag den 15. november, var Roadshowet nået til Aalborg Universitet, hvor bl.a. Væksthus Nordjylland var med til at sætte rammerne for et flot arrangement.
Blandt de besøgende i Aalborg var Ole Nielsen fra brændeovnsproducenten RAIS: "Det har været spændende og inspirerende at se de nye muligheder og løsninger inden for robotteknologi, det har helt klart givet os noget at tænke over. Især var det interessant at se og høre om alle de nye små robotter der kommer frem, og vi skal nu til at se på, hvordan vi bedst drager nytte af al den nye og spændende teknologi. Vi vil desuden overveje at melde os ind i robotnetværket DIRA, da vi betragter det som en oplagt mulighed til at finde inspiration og nye løsningsmulighed", siger Ole Nielsen.
Scape Technologies er blandt udstillerne på Roadshowet, og for dem har et af hovedformålene med deltagelsen været at skabe nye netværk og kontakter: "Et af hovedformålene med vores deltagelse har været pleje og etablering af kontakter og netværk. Ud fra den betragtning, er jeg meget tilfreds med udbyttet fra de første to dage. Derudover har det været interessant at få indsigt i effekten ved brug af robotteknologi - især var det opsigtsvækkende at høre om, hvordan virksomheders satsning på automatisering kan være med til at bevare danske arbejdspladser og samtidig sikre en højere standard", siger Peter Kofoed fra Scape Technologies.
Her kan ses en reportage fra mandag den 14. november, hvor Roadshowet lagde vejen forbi DTU i Lyngby. Indslaget er produceret af Tv2 Lorry, og her kan ses et indslag fra Nordjyske.
DIRA Roadshow er i dag, onsdag den 15 november, nået til Innovationshøjskolen i Esbjerg, og tager videre til Odense Congress Center i morgen.
November 2011
Tag med på DIRA Roadshow
DIRA tager i november ud i landet for at møde produktionsvirksomheder, leverandører, integratorer, studerende og andre med interesse for robotter, automation og anden avanceret teknologi. Roadshowet gør i dagene 14. til 17. november stop i Lyngby, Aalborg, Esbjerg og Odense med workshop og udstilling af robotteknologi. Roadshowet er en enestående chance for at se og høre om løsninger, som kan forbedre virksomheders konkurrenceevne markant.
Dørene åbnes fra kl. 11.00 til 17.00.
Her kommer DIRA til:
- 14. november: DTU, Lyngby
- hent detaljeret program her, kort over DTU her og pressemeddelelse her
- 15. november: Aalborg Universitet, Aalborg
- hent detaljeret program her og pressemeddelelse her
- 16. november: Innovationshøjskolen, Esbjerg
- hent detaljeret program her og pressemeddelelse her
- 17. november: Odense Congress Center, Odense
- hent detaljeret program her og pressemeddelelse her
Arrangementet er gratis.
Meld dig til på tilmeld@dira.dk eller telefon 72 20 27 37 senest den 31. oktober.
(Oplys venligst navn, kontaktoplysninger og hvilken by, du besøger roadshowet i)
Roadshowet er et samarbejde mellem DIRA - Dansk Robot Netværk, Innovationshøjskolen, DS Håndværk og Industri, Metal- og Maskinindustien, Væksthuse og Erhvervsråd, Innovationsnetværket RoboCluster, Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, Aalborg Universitet samt Teknologisk Institut.
DIRA-medlemmer med lyst til at præsentere robotteknologier og andre produkter kan kontakte netværksleder Søren Peter Johansen på tlf. 72 20 28 59 eller spj@dti.dk.
Oktober 2011
Maskinfabrikken Bagh og Co A/S er nyt DIRA-medlem
Bagh og Co A/S er nyt DIRA-medlem. Virksomheden der hører hjemme i Hundested producerer og markedsfører kabelføringsveje såsom pendler, konsoller, vægskinner og boltvarer. Med undtagelse af boltvarer foregår al produktion i Danmark.
I de senere år har virksomheden haft fokus på at gøre produktionen mere fleksibel via CNC-maskiner, og i begyndelsen af 2011 gav en større ordre anledning til investering i et svejserobotanlæg, som har været yderst timebesparende for virksomheden. I august 2011 påbegyndte Bagh og Co A/S opbygningen af en fleksibel produktionscelle, hvor en robot skal betjene en række maskiner.
Efter flere års strategiske overvejelser har Bagh og Co A/S valgt at fastholde produktionen i Danmark. "Da tidsrummet mellem ordreafgivelse og levering som regel er kort, og der ofte er ønsker om specielle løsninger til et pågældende projekt, må strategien for en robust fremtid bygges op om automation, som dels kan reducere lønindholdet i de enkelte produkters kostpris, samtidig med at kapaciteten øges, og fleksibiliteten fastholdes," siger adm. direktør i Bagh og Co A/S, John Bagh.
Bagh og Co A/S er uden den store erfaring på automatiseringsområdet, og ser derfor frem til en åben dialog og erfaringsudveksling med de øvrige DIRA-medlemmer.
Læs mere om Bagh og Co A/S her
Oktober 2011
Tag med på videnrejse til Boston, USA
Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi giver alle DIRA medlemmer mulighed for at deltage i lederkonferencen RoboBusiness Leadership Summit i Boston, USA.
Konferencen er et globalt topmøde for beslutningstagere i erhverv eller organisationer, der beskæftiger sig med at udvikle eller anvende robotteknologi. Deltagerlisten vil bestå af både industrivirksomheder, offentlige instanser, forskningsinstitutter, den finansielle sektor, private investorer og mange flere. Videnrejsen giver dig en enestående chance for at skabe et stærkt internationalt netværk til gavn for dig og din virksomhed.
Praktisk information:
Dato: 1. - 5. november 2011
Sted: Sheraton Boston Hotel, Boston, USA
Pris: Kr. 24.500,- inkl. moms (per deltager)
Tilmelding: Senest den 14. oktober 2011 ved at sende en mail til: siga@teknologisk.dk
(tilmeldingsfristen er rykket fra den 29. september til den 14. oktober 2011)
Program: kan hentes her
Har du brug for yderligere information, kontakt centerchef ved Center for Robotteknologi, Claus RisagerT: 7220 3985 eller Forretningsudviklingschef ved Center for Robotteknologi, Rune Larsen T: 7220 2244
Oktober 2011
Robotforsker Rodney Brooks besøger Danmark
Robotforsker Rodney Brooks besøger Syddansk Universitet i Odense. Den 57-årige australier er kendt for at bygge menneskelignende robotter og gjorde allerede tidligt i sin karriere op med forestillingen om, at kunstig intelligens udelukkende handler om at fodre computere med detaljerede regler og opskrifter, de skal følge for at løse opgaver.
Rodney Brooks stod flere år i spidsen for Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory på Institute of Massachussetts (MIT) og er i dag professor emeritus. Han trak sig tilbage fra sine akademiske opgaver sidste år for at koncentrere sig om sin nyeste virksomhed Heartland Robotics, der vil bygge intelligente og hurtigt opfattende robotter til fremstillingsindustrien. Tidligere har Rodney Brooks blandt andet samarbejdet med det amerikanske militær om at udvikle robotten Packbot, der blev taget i brug efter terrorangrebet på World Trade Center. Robotten hjalp dengang med at søge efter overlevende i murbrokkerne, og i dag bruger amerikanske soldater i Irak og Afghanistan Packbot-robotter til at finde og uskadeliggøre vejsidebomber.
Der er fri adgang til forelæsningen med Rodney Brooks, som finder sted onsdag den 16. november klokken 15.00 i auditorium 45 på Syddansk Universitet i Odense, hvor emnet er, hvordan mennesker og robotter arbejder sammen.
Læs mere her
Oktober 2011
DIRA arrangement hos Superfos i Randers
DIRA inviterer til virksomhedsbesøg og arrangement 'Vision der virker' hos Superfos i Randers onsdag den 2. november 2011, kl. 14-17.30. Hør bl.a. om nye produktionsmetoder, kom på rundvisning i virksomhedens produktion og deltag i aktuelle diskussioner.
Program og yderligere information kan findes her
Oktober 2011
BesøgEuropas mest effektive bilfabrik
DIRA giver nu medlemmerne mulighed for at besøge Europas mest produktive bilfabrik. Se, hør og lær hvordan NISSAN har fået succes med Lean.
Den 25. oktober 2011 besøger DIRA Storbritanniens største bilfabrik NISSAN NMUK Ltd. i Sunderland i det nordlige England, hvor deltagerne blandt andet ser og hører om bilfabrikkens brug af robotter og computerintegrerede fremstillingsteknikker i produktionen.
NISSAN NMUK Ltd. fremstiller flere biler per ansat end nogen anden fabrik i Europa, hvilket ikke er tilfældigt. Med en kapacitet på 500.000 biler årligt er det afgørende med planlagte og veldesignede produktionsprocesser, og fabrikken har opnået sin effektive produktivitet via en altomfattende tilgang til en produktionsproces, der er designet til at få det bedste frem i mennesker og maskiner. NISSAN NMUK Ltd. har i dag ca. 4.500 timelønnede ansatte og flere end 600 robotter.
Arrangementet er en én-dags tur med afgang fra Billund tirsdag morgen og med ankomst til Billund samme aften.
- Praktisk information
Yderligere oplysninger og fuldt program kan findes her
- Tilmelding
Tilmelding via e-mail til ls@teknologisk.dk eller direkte på ww.teknologisk.dk/k19990
Du modtager bekræftelse på din tilmelding inden for to-tre dage. Deltagerliste og praktiske oplysninger udsendes en-to uger før afrejse.
- Pris
6.850,- ekskl. moms
- Bemærk
Antallet af pladser er begrænset, og tilmeldingerne behandles efter "først til mølle" princippet.
Oktober 2011
Invitation: Virksomhedsbesøg hos Danæg A/S
Den 25. oktober kl. 14.00-16.00 inviterer klyngeinitiativet fødevarevirksomheder til netværksmøde hos Danæg A/S i Christiansfeld, Sønderjylland. Klyngeinitiativets fødevarevirksomheder er associerede DIRA-medlemmer.
Øvrige DIRA-medlemmer har mulighed for gratis at deltage i arrangementet, hvor der vil være oplæg fra Jens C. Christiansen, Danfoss Solutions A/S, om energi-besparelser i fødevareindustrien. Dagen afsluttes med rundvisning på Danæg A/S.
Program og yderligere information kan findes her
Oktober 2011
KP-Industri indgår samarbejde med Siemens Wind Power
KP-Industri har indgået en aftale med Siemens Wind Power som betyder, at den Herning-baserede virksomhed nu skal levere robot-automation til vindmøllegiganten. Ifølge fagbladet Teknovation er der tale om et samarbejde til en værdi af et to-cifret millionbeløb. Hos den midtjyske virksomhed, som i snart 14 år har leveret robotløsninger til industrien, er der stor tilfredshed med aftalen, hvor man Ifølge direktør i KP-Industri Kjeld Pedersen har formået at skille sig ud ved at turde fremlægge et utraditionelt forslag til løsningen af opgaven.
Selve opgaven omhandler robotceller, hvor flere robotter skal integreres med specieludstyr. Første anlæg skal placeres ved vindmølleproduktionen i Brande, hvilket tilmed betyder fastholdelse af danske arbejdspladser. De to nye samarbejdspartnere oplyser desuden, at man er i fortsat dialog om yderligere samarbejdsprojekter.
Læs mere om samarbejdet her.