Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
DIRA Business 2018

DIRA Business 2018

22. november 2018 09:30 - 23:00
Sted: Forskerparken 10, 5230 Odense

Gennem en lang årrække har DIRA været vært for det tilbagevendende DIRA Roadshow, hvor DIRA-medlemmer har rejst rundt i det danske land for at fremvise de nyeste robot- og automationsløsninger. I 2018 slår DIRA dørene op for et nyt koncept, nemlig DIRA Business, som er en dagsmesse i robotternes tegn, der afholdes i samarbejde med Teknologisk Instituts ROBOTBRAG i Odense. Her får du som DIRA-medlem rig mulighed for at udstille og fremvise dine nyeste robot- og automationsløsninger samt mulighed for at netværke med folk inden for robot- og industrisektoren.

DIRA business er et forretningsorienteret arrangement, hvor I får mere end et par nye visitkort med hjem. Med faciliteret matchmaking får I nemlig mulighed for at komme på tomandshånd med de forskellige udstillere til en effektiv dialog gennem korte 1:1 møder, hvor I kan styrke relationer eller skabe nye samarbejder.

Desuden giver DIRA Business mulighed for et større set-up for dig som udstiller, da du ikke alene er fri for at tænke i transportvenlige løsninger, men derudover også som noget nyt i år kan få en udendørsstand. Prisen på en standard indendørsstand er 1500 kr. pr. kvadratmeter, mens prisen for en udendørsstand er 1000 kr. pr. kvadratmeter.

Formålet med DIRA Business er således at skabe stærke virksomhedsrelationer samt at styrke og skabe forretning igennem udveksling af viden og erfaring med andre medlemmer og professionelle folk inden for branchen.

Paneldiskussion, festmiddag og comedy - fordi robotter er andet end teknik
I forlængelse af ROBOTBRAG inviterer DIRA til festmiddag kl. 16:45 på Alfred og Kamilla på Sverigesgade 16 i Odense C i samarbejde med Odense Robotics.

Festmiddagen bliver skudt i gang med en indholdsrig og livlig paneldebat, der stiller skarpt på partnerskab i praksis i robot- og automationsindustrien. Så kom og lyt med, når hele værdikæden er repræsenteret i panelet, der vil diskutere, hvordan vi kan løfte branchen og sammen øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen.

Du kan også se frem til at gå hjem med et smil på læben efter aftenens underholdning, der bliver leveret af comedygruppen Specialklassen.

Aftenen sluttes af med en lækker middag og en masse netværk - fordi robotter også er andet end teknik.

Tilmeld dig festmiddagen allerede nu, så du kan sikre dig en plads, ved at skrive til info@dira.dk eller kvr@teknologisk.dk.

Prisen for festmiddagen er 699,- pr person ekskl. moms.

Ønsker du at tilmelde dig gratis som besøgende til DIRA Business og ROBOTBRAG 2018, kan du gøre det her 

Du kan møde følgende udstillere på DIRA Business 2018:

AVS Danmark

Balluff

BECKHOFF

BILA Robotics

Bondy LMT

Damvig

DanRobotics

DD Plast

Delta Elektronik

DSV Air & Sea

Duelco 

EasyRobotics

Festo Danmark

HMS Industrial Networks

ifm electronic

Innovationsfonden

Kawasaki Robotics Scandinavia

Kistler Nordic

KUKA Nordic

Leuze Electronic

Maskinsikkerhed

MCH - Messecenter Herning

Migatronic Automation 

Micro Technic

MiR

Murrplastik Danmark

Odense Robotics

ODU Denmark

Omron

Pehama Productions

Pilz Skandinavien

Pro-face by Schneider Electric & Schneider Electric

SCHUNK Intec

Sensor ECS

SetupRobotics

SICK

Siemens

SMC Danmark

STÄUBLI TEC-SYSTEMS GMBH

Unimec 

Ønsker du mere information omkring arrangementet, eller er du DIRA-medlem og gerne vil booke en stand, er du velkommen til at kontakte os på info@dira.dk eller via telefon på 72 20 20 73.