Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
DIRA Automatiseringsprisen 2019: Virksomhedsbesøg hos Hav Line

DIRA Automatiseringsprisen 2019: Virksomhedsbesøg hos Hav Line

12. september 2019 10:00 - 12:45
Sted: Hav Line, Hirtshals

Den 12. september åbner Hav Line dørene for DIRAs medlemmer i forbindelse med virksomhedens nominering til DIRA Automatiseringsprisen 2019.

Sammen med juryen kan du få et indblik i den såkaldte ”Hav Line metode”, som virksomheden er nomineret for. Metoden indebærer, at det nybyggede slagteskib Norwegian Gannet suger fisk direkte op fra opdrætsanlæggene langs Norges vestkyst. Så snart fiskene er ombord, sejler skibet mod Hav Lines anlæg i Hirtshals, og undervejs bliver de slagtet og lagt i tanke, som køler fiskene ned til under 0 grader.

I Hirtshals pumpes fiskene hurtigt fra skibet og over i det automatiske sorterings- og pakkeanlæg, hvorefter de pakkes med is i kasser efter slutkundens specifikationer.

Hav Lines samarbejdende robotteknologi sikrer en større kapacitet, kvalitet, produktion og fleksibilitet. Ligesom meget af det ensartede, gentagende arbejde forsvinder.

Du kan sikre dig en plads til virksomhedsbesøget nu, hvis du vil vide mere om Hav Line og Hav Line Metoden.