Glemt kodeord / Skift kodeord

Bliv en del af DIRA

Opret gratis bruger
Opret medlemskab
Luk

Indtast email og få tilsendt et link til ændring af kodeord


Tilbage

Tilbage

Tilbage
DIRA Arrangement

DIRA Business og ROBOTBRAG 2020

DIRA Business og ROBOTBRAG 2020

Arrangeret af DIRA
Forskerparken 10F, 5270 Odense M

19/11/2020 09:30 - 20/11/2020 12:00

Du skal være logget ind for at tilmelde dig!

ROBOTBRAG herunder DIRA Business, der afholdes af Teknologisk Institut og DIRA, har for alvor fået vokseværk. Interessen for arrangementet har i 2019 været så stor, at der afholdes to ekstra aktivitetsdage i 2020 – en international konference dagen før, og en læringsdag for landets uddannelser dagen efter.

- Vi har haft en forrygende udvikling i interessen for ROBOTBRAG i de seneste år, og vi glæder os til at åbne dørene op for rekordmange robotaktører og -entusiaster til årets arrangement, lyder det fra Kim Reeslev, bestyrelsesformand for DIRA og Kurt Nielsen, centerchef hos Teknologisk Institut.

ROBOTBRAG og DIRA Business afholdes torsdag den 19. november 2020 og er et samlingspunkt for robotaktører og virksomheder, der er nysgerrige på robotteknologiens nye muligheder. Sidste år deltog mere end 1500 på dagen – en rekord, man er ivrig efter at slå i år.

- Vi har store ambitioner for arrangementet, og med de udvidelser vi har foretaget os, gør vi det større end nogensinde før, fortæller begge samstemmende.

En dag til læring

Uddannelse og robotter går arm i mekanisk arm. Det mener man i hvert fald ved Teknologisk Institut og DIRA, der forventer besøg fra mindst 600 elever og studerende på den nye læringsdag, de afholder den 20. november. 

- Vi vil gerne udnytte muligheden for at bygge broer til landets uddannelsesinstitutioner, så vi i endnu højere grad kan samarbejde om at skabe innovative løsninger på nogle af industriens største udfordringer, fortæller Kim Reeslev.

Dagen er målrettet erhvervsskoler, erhvervsakademier, universiteter samt øvrige interesserede studieretninger fra hele landet. Her står relevante fagpersoner til rådighed med oplæg, besvarelse af spørgsmål og demonstrationer af nogle af de nyeste teknologier, som er under udvikling. – Noget Lars Mathiesen, videnscenterchef på Videnscenter for Automation og Robotteknologi på Syddansk Erhvervsskole, glæder sig over.  

- Det er en oplagt mulighed for os at vise vores elever, hvilke muligheder og udfordringer robotindustrien står over for lige nu. Det er vigtigt at gøre opmærksom på det her fagområde, som unægtelig vil komme til at fylde mere af fremtidens arbejdsmarked, fortæller han.

Standbooking til DIRA Business 2020

Det er nu muligt at booke en stand til dette års DIRA Business og ROBOTBRAG 2020, som i år afholdes d. 19. – 20. november 2020. Udstillingen er udvidet med en ekstra dag, hvor det vil være muligt for landets uddannelser at deltage. Sidste år slog DIRA Business og ROBOTBRAG rekord med 1500 deltagere på dagen og DIRA måtte melde udsolgt med hele 69 udstillere.

Vil du sikre dig en plads til dette års DIRA Business og ROBOTBRAG, så skriv til info@dira.dk eller ring på 72 20 20 73

Priser:

Indenfor*: 1600 kr. pr. kvm.  (ekskl. moms)

Udenfor**: 1000 kr. pr. kvm. (ekskl. moms)


*i 400 m2 luksustelt og i SDSIs lokaler 
** Udendørsareal til for eksempel udstillingsbusser eller lignende

obs. for at kunne booke en stand til DIRA Business og ROBOTBRAG skal man være medlem af DIRA. Et medlemskab af DIRA koster 6.900 kr excl. moms for et år og dækker alle medarbejdere i virksomheden.


DIRA følger myndighedernes anbefalinger omkring COVID-19 tæt og der kan dermed komme ændringer til overstående arrangement