Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Gik du glip af besøgene hos de tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2017?

Gik du glip af besøgene hos de tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2017?

29. juni 2017

Var du forhindret i at deltage i virksomhedsbesøgene hos de tre nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2017– så fortvivl ikke. Vi har klippet en lille film sammen fra hvert besøg, hvor du kan lære mere om de tre virksomheder og den løsning de er nomineret for.

De tre nominerede er:
On Robot for deres kollaborative robotgriber RG2, som er verdens første og gennemførte kollaborative robotgriber, der hverken kræver kabling eller installations-kit.

Nordtec-Optomatic for deres automatiske affaldssortering, som frasorterer plastaffald med henblik på at genanvende det.

Intelligent Marking for verdens første og eneste fuldautomatiske robot til opstregning af sportsanlæg.

Hen over sommeren voterer juryen. DIRA Automatiseringsprisen overrækkes til vinderen ved åbningen af hi[17]i Herning den 3. oktober, 2017.

I 2017 består juryen af:
Ole Madsen – Professor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet (Juryformand)
Peter Krogh - Technical Manager ved Vola A/S
Bjørn Godske – Journalist ved Ingeniøren med ansvar for produktion
Nigel Edmondson - Direktør ved MADE
Mads Sørensen - Produktionsleder ved Welltec A/S og gæstemedlem af juryen som vinder af DIRA Automatiseringsprisen 2016