Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
DIRA 2017: Året der gik

DIRA 2017: Året der gik

13. december 2017

Året går endnu en gang på hæld og 2017 har været et særdeles begivenhedsrigt år for DIRA. I første halvår startede Kathrine Viskum Rasmussen som ny DIRA koordinator. Kathrine lagde hårdt ud på sin første arbejdsdag den 1. marts, hvor dagen bød på brunch og netværk ved VTM messen 2017, herefter virksomhedsbesøg hos FJ Industries samt generalforsamling sidst på eftermiddagen.

I 2017 er der blevet afholdt et væld af arrangementer og virksomhedsbesøg, herunder bl.a. en vidensrejse til industrimessen i Hannover, virksomhedsbesøg hos Arla, DIRA Roadshow 2017 samt netværksarrangement på hi17.

DIRA Automatiseringsprisen 2017
Traditionen tro blev der nomineret tre virksomheder til DIRA Automatiseringsprisen 2017. De nominerede blev virksomhederne Intelligent Marking, Nordtec Optomatic og On Robot. Der var arrangeret virksomhedsbesøg hos de nominerede virksomheder, hvor de fik mulighed for at præsentere deres nytænkende automatiseringsløsninger. Se videoer med de nominerede her.

Vinderen af DIRA Automatiseringsprisen 2017 blev Intelligent Marking, der fik overrakt den glædelige nyhed på hi17 messen.

DIRA i 2018
Du har også i 2018 mulighed for at vinde DIRA Automatiseringsprisen og kan allerede nu indstille virksomheder til den fornemme pris her. Herudover er det første virksomhedsbesøg samt generalforsamling i 2018 allerede i kalenderen.

Vi ser frem til et begivenhedsrigt 2018 med mindst ligeså mange spændende virksomhedsbesøg, netværksarrangementer og nye spændende automationsteknologiske løsninger.

DIRA ønsker alle en glædelig jul og godt nytår.