Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
DIRA Business og ROBOTBRAG bliver endnu større med tilgangen af Automationsdag

DIRA Business og ROBOTBRAG bliver endnu større med tilgangen af Automationsdag

08. august 2019

Egatec Automationsdag, som du kender det, bliver ikke afholdt næste år, men overføres til de tilbagevendende robotmesser ROBOTBRAG og DIRA Business som finder sted den 14. november 2019 i Forskerparken i Odense.

- Egatec Automationsdag har været en kæmpe succes, men vi ser et behov for at tage det skridtet videre, og det gør vi ved at overføre det til ROBOTBRAG, så vi får én stor, samlet robotdag i Odense, siger direktør hos Egatec, Mads Nychel.

- Vi opfordrer derfor udstillere, der tidligere har været en del af Egatec Automationsdag, til at udstille på DIRA Business, tilføjer han.

Til sidste års ROBOTBRAG deltog over 800 personer, der kunne lade sig inspirere af konferencer og spændende robot-og automationsopstillinger, og til DIRA Business udstillede mere end 40 virksomheder. Begge messer har siden sin spæde start været en succes, og netværkskoordinator i DIRA, Kathrine Viskum Rasmussen, er sikker på, at tilføjelsen af nye udstillere kun vil gøre DIRA Business og ROBOTBRAG endnu bedre og større.

- Jeg er overbevist om, at det vil bidrage til at skabe flere synergier og give deltagerne et endnu skarpere syn på, hvilke muligheder der ligger i de forskellige afkroge af robot-og automationsteknologi, siger hun.

- Det er så vigtigt med et arrangement, hvor branchen mødes til en dag med deling af viden og visitkort og ikke mindst masser af automation, afslutter hun.

Du kan allerede booke din stand til DIRA Business. Læs mere her.