Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
DIRA Roadshow udstillerformular 2014

DIRA Roadshow udstillerformular 2014

26. september 2014

De medlemmer, der gerne vil udstille på DIRA Roadshow 2014 skal udfylde udstillerformularen og sende den til info@dira.dk. Når DIRA modtager den udfyldte formular, tager vi kontakt med henblik på at få den endelige aftale tilpasset de behov, de enkelte udstillere har, og informere om de muligheder, der er for at udstille de forskellige steder.

Udgangspunktet er, at en stand er 2 kvm.. Der vil dog være mulighed for at bestille mere plads, hvilket også fremgår af udstillerformularen.

Alle grønne felter skal udfyldes inden udstillerformularen sendes tilbage. Det skulle være selvforklarende, men vi står som altid til rådighed på mail: info@dira.dk eller telefon: 72 20 18 91, for eventuelle spørgsmål til udstillerformularen, DIRA Roadshow generelt, eller særlige ønsker i forbindelse med jeres egen udstilling. Det er vigtigt for os, at medlemmerne får mest muligt ud af at udstille, og derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at jeres ønsker bliver imødekommet.

Prisen for at udstille på 2 kvm er stort set den samme som i 2013. For at sikre at budgettet hænger sammen har vi indført en minimal stigning på 125,- pr. kvm pr. dag eller 1000,- for alle fire dage for en 2 kvm stand.
Derudover har vi været nødt til indføre omkostningsdækning på nogle af de ydelser der er ifm. DIRA Roadshow. Der vil således være ekstra betaling for Københavns Hovedbanegård, da vi har måtte leje pladsen. Vi har dog vurderet at den værdi vi får ud af at udstille dér, langt overstiger den ekstra betaling. Trykluft koster i år 5,- pr. liter for alle 4 dage, og forplejning koster 100,- pr. person pr. dag. Vi lejer en lastbil igen i år, og ligsom sidste år bliver udgiften fordelt mellem brugerne. Den er i første omgang sat til 2000,- pr. kvm for 3 transporter. Der er som sagt tale om omkostningsdækning, og de ekstra ydelser skal vælges til hvis man vil have dem. Hvis man ikke vælger dem, betaler man ligeledes ikke for dem. Det hele fremgår af udstillerformularen, der også giver den samlede pris for at deltage med de ønsker man har indtastet.

Vi er meget begejstrede over de steder, vi skal afholde DIRA Roadshow i år, og udsigterne til rigtige mange besøgende. Vi håber, at mange medlemmer deler vores begejstring og vil være med til at skabe et legendarisk DIRA Roadshow 2014.

Udstillerformularen finders nederst på denne side.

Den udfyldte udstillerformular sendes til info@dira.dk

Læs også: Afsløring!!! HER Kommer DIRA Roadshow!