Tilbage

2023 – et år med meget netværk i netværket

12. januar 2023

2023 bliver et år med mange aktiviteter for medlemmerne i Dansk Robot Netværk. Der er allerede planlagt flere virksomhedsbesøg, en inspirationstur og et hav af flere arrangementer er på vej i kalenderen.

Året 2023 er i sin spæde start, og det bliver et år med meget at glæde sig til og over.

Dansk Robot Netværk (DIRA) er nemlig i fuld gang med forberedelserne til et år fyldt med arrangementer til netværkets medlemmer.

DIRA er en unik ramme til at skabe stærke netværksrelationer og udvide viden om robot- og automationsbranchen.

Og robotnetværket begynder året med et virksomhedsbesøg hos sidste års vinder af DIRA Automatiseringsprisen, Palsgaard Spær. Hvis du ikke har tilmeldt dig besøget, så skynd dig at gøre det nu. Spærfabrikken i Hampen er Danmarks ældste, og automatiseringsløsningen er et beundringsværdigt eksempel på mødet mellem håndværk og teknologi.

Der skal mødes og deles

Virksomhedsbesøget ved Palsgaard Spær er ikke det eneste besøg, som DIRA allerede har planlagt i 2023. Netværket vil også invitere medlemmerne til Bestseller i Taulov i forbindelse med DIRAs årsmøde den 1. marts, til Abena i slutningen af året og til besøg hos de nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2023.

Udover at DIRA er til for skabe relationer på tværs i robot- og automationsbranchen, så er netværket også med til at sprede viden om branchen og inspirere.

Derfor inviterer DIRA også beslutningstager fra dansk produktion med på en inspirationstur til Tyskland fra den 22.-23. marts 2023. Du kan læse mere om turen her.

2023 bliver igen et år med faglighed for medlemmerne. I løbet af året vil der blandt andet være flere faglige arrangementer, mere deling af danske nye robotløsninger og viden samt gennem DIRAs netværksgrupper, hvor slutbrugere kan inspirere og lære hinanden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

En tilbagevendende mulighed for at mødes med andre medlemmer i netværket men også med andre, der er interesseret i branchen, er DIRA Business og ROBOTBRAG 2023 den 3.-4. maj 2023. Her kan DIRAs medlemmer købe en stand og vise inspirerende og nye teknologier frem.

DIRA er også partner til IFR (International Federation of Robotics) og bidrager dermed også med tal om robotter og offentliggøre den nyeste robotstatistik, når disse tal er registreret.

…og hædres

Udover at mødes og skabe relationer og dele viden er DIRA også med til at hædre inspirerende og nytænkende teknologier og automatiseringsløsninger. Derfor skal DIRA Teknologiprisen 2023 og DIRA Automatiseringsprisen 2023 uddeles igen i år.

Så hvis du har oplevet en innovativ teknologi eller en spændende robotløsning det seneste år, så tøv ikke med at indstille den til én af Dansk Robot Netværks (DIRAs) to priser – DIRA Teknologiprisen 2023 og DIRA Automatiseringsprisen 2023.

Teknologien eller løsningen skal være imponerende, inspirerende og innovativ for at blive indstillet til priserne. Men du skal gøre det nu, for du har kun indtil den 17. marts 2023 til at indstille din teknologi og indtil den 30. maj 2023 til at indstille din automatiseringsløsning.

De nominerede til DIRA Teknologiprisen 2023 vil blive vist frem til DIRA Business og ROBOTBRAG 2023, hvor vinderen af prisen også vil blive fundet og hædret.

Vær med!

Som medlem af DIRA får du adgang til en række fordele.

Et DIRA-medlemskab vil i 2023 koste 7500 kroner ex moms. Det er et virksomhedsmedlemskab, hvor alle medarbejdere i virksomheden kan benytte sig af DIRAs aktiviteter.

Virksomheden vil blive tilbudt at komme med på en række virksomhedsbesøg, hvor du som medarbejder får mulighed for at se, hvordan forskellige danske virksomheder udnytter robotteknologi til at blive konkurrencedygtige.

DIRA er desuden partner for Automatik- og hi-messerne, hvilket betyder, at DIRAs medlemmer opnår mange fordele, herunder en væsentlig rabat ved køb af stand.

Du får som medlem adgang til nyheder og annonceringer af de ovenstående aktiviteter gennem DIRAs nyhedsbrev og hjemmeside.